Workshop

Fri dans - guidet danseworkshop med Rikke Libak

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Tårnby Hovedbibliotek
Kamillevej 10,
2770 Kastrup
Denne workshop er for dig, der har lyst til at bevæge dig frit til musik og som er nysgerrig på at blive guidet lidt dybere ind i oplevelsen. Du bliver blidt inviteret ind i dansen, så du kan lande i kroppen og lade musikken inspirere dine bevægelser i dit eget tempo.

Vi skaber et trygt og åbent rum, hvor du kan give slip på præstation og i stedet gå på opdagelse i kroppens naturlige lyst til bevægelse. Gennem nærvær, opmærksomhed og dans inviteres du til at mærke din krop, dine sansninger og stemninger. Dansen er en mulighed for at forbinde dig både til dig selv og til andre. Du behøver ingen erfaring, kun lysten til at bevæge dig og være med.

Om underviseren:
Rikke Libak har mere end 20 års erfaring med Conscious Dance og faciliterer workshops, klasser, retreats og events i København og resten af landet. Hun arbejder med at skabe trygge rum for bevægelse, kropslig forankring og menneskelig forbindelse.

Praktisk:
Tag løstsiddende tøj på, som du kan bevæge dig frit i, og medbring gerne en vandflaske – vi kan godt få sved på panden. 

Efter dansen får vi en sandwich og et glas vin eller en sodavand sammen. 

Arrangementet er en del af Tårnby Musikuge 2026, der løber af stablen fra d. 24. oktober - 1. november. Et samarbejde mellem musikforeninger, kirker og kulturinstitutioner i Tårnby